og de fravæn ed ved 9 kg(31dag) sted får ved 7 kg(31dag)
Besøg på Overgaard
Da vi ankom på gården blev vi modtaget af Per Overgaard. Per er, sammen med sin bror Ole Overgård, de daglige ledere på virksomheden Overgaard.
Gården var et nybyggeri fra 2007, hvor de huser ca. 950 søer, og man får hurtigt indtrykket af, at dette er en moderne gård hvor der er styr på tingene.
Gården var et nybyggeri fra 2007, hvor de huser ca. 950 søer, og man får hurtigt indtrykket af, at dette er en moderne gård hvor der er styr på tingene.
Foredrag af de to brødre som ejede besætningen
I deres kantine kunne man gå op ovenpå hvor de havde et loftrum på omkring 150 kvm. Hvor de havde kontor og et langt bord hvor de kunne holde møde ved osv.
De havde 17 ansatte i det hele, 9 som er i stalden, 2 som vedligeholdere og 5-6 stykker i marken, for udover at de har grisene som går ind under navnet Overgaard multi site, har de en kompagnon som har part i markdelen, som så hedder Egebjerg Agro, hvor der bliver drevet 828 jord. De laver alt markarbejdet selv, og kører med pløjefri dyrkning.
Bedriften var fordelt på 7 gårde. En med opformering på 950 søer som vi var ude og se, og en produktionsbesætning på 550 søer, som så lå på en anden gård. De går efter multi-site princippet, hvor de har søerne på én gård og smågrisene på en anden gård, og slagtesvinene på en tredje.
Til foredraget fortalte de også, at dengang de byggede den nye gård, som vi var ude og se havde de planer om at udvide igen. Men det ville banken ikke gå med til, fordi det var lige i finanskrisen, men de havde gjort klar til at de kunne udvide igen ved at have 2 fodfoder tanke, selvom at der kun var brug for en. Den ene fodertank havde de placeret ud mod den ende, hvor de havde planer om at udvide, og den anden stod i den anden, så var de fri for at skulle lave rør hen til den anden når de skulle til at udvide. Derudover havde de fået lavet gyllenedkøling, fordi de regner med at der bliver lovkrav om, at man skal kunne køle gyllen.
Ellers fortalte de, at de har haft en svær start fordi de er nye angående avl og opformering, og det er svært at komme ind i markedet når det angår salg af polte, men nu var de på vej op igen.
Men de tjente ikke penge, lød det til, de var ikke så meget for at sige det, men de kunne kun sige at det gik bedre end det havde gjort før.
Rundvisning i stalden
Per viser os indenfor, her kommer vi igennem indgangspartiet og videre ind mod stalden. Eftersom at gården er en registreret rød SPF-besætning, bliver der taget højde for evt. smittefarer, vi må derfor alle igennem et brusebad før vi kan få tøj og støvler på for at komme ind i stalden. Inde i stalden bliver vi præsenteret for driftslederen Lindy, som vil vise os rundt i staldene.
Vi begynder i løbestalden, her står søerne opstaldede i bokse, indtil 4 uger efter inseminering. De nye stalde ser flotte og rene ud, og søerne ser ud til at trives. Søerne kommer derefter videre over i drægtighedsstalden, hvor de slippes ud i løsdrift i hold á 37 stk. Hver so har så en fangboks, og mulighed for at opholde sig på et fælles areal, hvor der strøs halm hver dag.
Når soen har endt sin drægtighed, flyttes den videre over i farestalden ca. en uge før faring. Efter faringen går der ca. 4 uger før smågrisene fravænnes, og flyttes videre over til klimastaldene.
Vi lagde mærke til at der faktisk var for få sygestiger i forhold til besætningen. Dette betyder dog ikke, at der var fyldt op i sygestigerne, faktisk tvært imod. Lindy forklarede faktisk, at han hyppigst brugte sygestigerne når en so skulle flyttes, da han ikke havde problemer med sygdom.
I alt produceres der 25.500 stk. smågrise på gården. Der er eget male- blandeanlæg på stedet, samt kornopbevaring. Der fodres med eget korn størstedelen af tiden, resten indkøbes sammen med sojaskrå og mineraler. Alle dyrene fodres med vådfoder to til fire gange om dagen.
Vores indtryk var, at dyrene havde det godt, og med Lindy som driftsleder, var der styr på staldene og driften af dem.
Avlen
Grundlaget for at producere sunde grise, der vokser godt og hurtigt, får mange smågrise og har en god kødkvalitet, er avlen. I Danmark organiseres arbejdet med hele tiden at forbedre disse egenskaber – og en del flere – i avlssystemet "DanAvl".
Den danske svineproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtesvin, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres. Avlen har til formål at forbedre egenskaberne hos de tre rene racer. Det er landmændene, som beslutter, hvilke egenskaber, der skal forbedres. Vigtige egenskaber er bl.a. daglig tilvækst (hvor hurtigt grisene vokser), foderudnyttelse (hvor lidt foder, de skal bruge til at vokse), kødprocent (mængden af kød i kroppen i forhold til fedt, ben osv.), grise pr. kuld (hvor mange smågrise en so føder pr. kuld) og kødets pH (surhedsgrad) efter slagtning. For hver af de fire racer besluttes med mellemrum, hvordan disse egenskaber, plus nogle flere, skal udvikle sig. Avlen har således som mål både at udvikle de egenskaber, der forbedrer produktionen hos landmanden og som forbedrer kødets kvalitet.I særlige avlsbesætninger avles der efter disse mål. Avlsdyrene herfra udgør toppen i avlspyramiden. Disse dyr bliver til flere i særlige opformeringsbesætninger. Både som renracede dyr og som krydsninger. Landmændene kan herefter købe dyrene til deres egen produktion som søer og orner eller indkøbe avlsmaterialet i form af sæd til inseminering af egne søer.
Avlssystemet sikrer landmanden, at han hele tiden kan få de bedste gener – de bedste egenskaber – til sin produktion. Systemet er med til at sikre dansk svineproduktions førerstilling i verden. Blandt andet eksporteres mange avlsdyr til lande, der ikke har samme gode system.
De tre racer
 | Dansk Landrace (L): 25% Dansk Landrace har lyserød hud med lyse børster. Kroppen er lang, ørerne er store og hænger ned foran øjnene. Soen får mange grise (ca. 13,5 i gennemsnit) pr. kuld. Den har gode moderegenskaber. Den er stærk og har gode ben. Landrace er kødfuld (høj kødprocent) og giver en god kødkvalitet.På grund af disse egenskaber bruges Landracen især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Yorkshire, til produktion af slagtesvin. |
| Dansk Yorkshire (Y): 25% Yorkshireracen kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen en lang, hovedet kort og ørerne står ret op. Yorkshire har høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet. Søerne får i gennemsnit ca. 12 grise pr. kuld. Den har gode moderegenskaber, og bruges derfor især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Landrace. |  |
 | Dansk Duroc (D): 50% Durocracen stammer fra USA og Canada. Den er rødbrun med mørke børster. Kroppen er kort og ørerne hænger ned foran øjnene. Den har god tilvækst, og lavt foderforbrug. Den giver desuden en god kødkvalitet, bl.a. fordi kødet har en god fedtmarmorering. Duroc bruges som ornerace. |
De fleste slagtesvin er krydsninger mellem to eller tre racer. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger – ofte vil soen være en krydsning af disse to (kaldet ”LY” i fagsproget), mens ornen er Duroc (så afkommet bliver D-LY) . Mange af specialgrisene har krav om bestemte krydsningskombinationer, især for at forbedre spisekvaliteten af kødet.Fordelen ved at krydsninger er, at kombinere de gode egenskaber fra flere racer. Ofte får man forstærket egenskaberne ved at krydse racerne, fx hvis den ene race i snit får 11 grise pr. kuld mens den anden i snit får 10 grise pr. kuld – krydsningssøer af de to får ikke 10,5 grise i gennemsnit pr. kuld, men omkring 11,5. Det kaldes krydsningsfrodighed.
ALDER PÅ POLTE VED LØBNING
den bliver løbning når den er 8 til 9 måneder så passer det med at den skal fare når den er en måned.
HOLDBARHED
det er best at skifte ud avlsdyr ud efter 2til3 kul
4 til6 kul elles
